Kunstavisen

September 1, 2013

Sydfynske kunstnere 2013
Af Preben Winther
 

Den årlige udstilling med Sydfynske kunstnere og gæster i SAK Kunstbygning er i 2013 en blandet fornøjelse. Forstået på den måde, at de enkelte kunstneres værker er ophængt eller placeret flere forskellige steder i bygningens tre etager. Ikke sjældent mødes modsætninger. Udtryk modstilles et andet udtryk. Til tider profiterer værkerne af det, fordi de fremhæver hinanden, i andre tilfælde kan det virke mindre heldigt.

Himmel og hav og fornem følsomhed
Selskabets grand old man Ib Agger er en af de ganske få kunstnere, der har valgt – eller har fået lov til – at holde samling på sine tropper. På anden salen præsenterer han syv værker. Igen og igen finder han ubetrådte stier at forfølge, ikke i en ny retning, men i form af små afstikkere fra værkets hovedvej. Igennem mange år har han ridset og slebet i overfladerne på sine skulpturer for at fange lyset og skyggernes grafiske virkninger. Nu har han gjort ridser, slibninger og graveringer til selve udtrykket i to fritstående, dobbeltsidige ’relieffer’ i aluminiumsplade. På væggen hænger en række ret store lærreder med print, tydeligvis med fotografiske close-ups af udsnit af de to aluminiumsværker. Himmel og hav hedder de, og er man til dét, kan man sagtens visualisere næsten naturlyriske værker à la både Høst og Startrek. Men man kan også bare nyde linjernes og farvernes dans. Ib Aggers værker er forunderligt smukke og bemærkelsesværdigt åbne. Lige til at gribe med øjet og lade hjertet tage bolig i.

Inge Lindholm har malet en stribe poetiske malerier som hun altid gør, hvilket vil sige velkendt og dog for hvert gensyn en smule forandret, forfinet, anderledes. Hun bliver aldrig færdig med de botaniske væksters under, med krukkens symbolmættede form, med årets gang, med høstens glæde, med sin koloristiske lovsang til livet og kunsten. Og vi bliver aldrig færdig med at røres over det – på den fede måde. Susanne Kern viser sig med sine næsten akvarelagtigt sarte malerier fra sin mest lyriske side. Det er naturindtryk, sansninger af blade og vand og farver, omsat til fornem kunstnerisk følsomhed.

Fra Loveboats til regnskov
Lene Leveau diverterer med en række sort/hvide stregtegninger, alle forestillende forskellige både og skibe og med titlen Loveboat. De balancerer modigt på grænsen mellem det tilstræbt naive og det minimalistiske. Letheden er næsten dufy’sk! Hanna Olafsdottirs små humørfyldte og finurlige malerier er med lind hånd lusket ind hist og her. De er en øjenfryd og fortæller om skæve eksistenser og gøglere – altså måske om dig og mig? Hans Kjærs husaltre og skytshelgener fremstår med usvækket kraft. Så profant materialet træklodser end måtte være, rummer værkerne en næsten hellig andethed bag deres afvæbnende underfundighed.

Per Buk har for en stund forladt sine kraftigt pointerede fabelfisk og –fugle. I SAK præsenterer han seks fotocollager, selvportrætter med indslag af atelier, fragmenter af tidligere værker og symboler. Spændende og anderledes. Hans legekammerat udi kunsten, Ann-Kerstina Nielsen (gæst), deltager med nogle bemalede collager og fotomontager. Hun er af de kunstnere i udstillingen, der bevæger sig længst ud i det eksperimentelle, og som - for at nå frem til sit værk - vover at gå over de spinkleste broer for at finde ud af, om de kan bære. Det kan de! 

Et udvalg af Sabine Jensens næsten undseligt smukke små bronzeskulpturer og ranke, uudgrundelige Skovvæsener er selvfølgelig med. Det er godt og trygt. Modsætningen er gæsten Kurt Dupont Larsens grumt humoristiske masker og fantasivæsener, ligeledes i bronze. Jørgen Mogensen har mere power på sine malerier end længe. Navnlig hans Regnskovs-scenerier emmer af grøde og lidenskab, helt ud i penselføringen, farvebrugen, spratterne, løberne. Dorte Lausten bidrager med nogle af sine minutiøse, stramt gennemførte malerier, men viser også, at hun har arbejdet med nogle af sine former på træplade. Når hun gør det, indfører hun en beskeden råhed i sit udtryk. Virkningsfuldt og æstetisk overbevisende.

Desuden ses værker af Ellen Margrethe Andersen, Bent Nielsen, Nikolaj Nielsen og gæsterne Tage Svenning Andersen, Helle Scharling-Todd og Camilla West.

Det er uvist, om det er SAK eller kunstnerne selv, der har søsat idéen med den spredte og blandede præsentation af udstillingens værker. Set-up’et kan nok virke animerende og vække nysgerrigheden, men en vis forvirring melder sig også hos beskueren. For hvor var det nu lige, man sidst så et par malerier eller en skulptur af dén og dén? Og selv om man så finder ud af det, er en samlet oplevelse af den enkelte kunstners værker ikke mulig. 

Tilmed er der tale om ikke mindre end 146 værker af vidt forskellig observans, og de er ikke alle af de små! Der findes i SAK Kunstbygning ikke en eneste bar plet eller hvid væg, hvor man rent visuelt kan hvile ud. På den måde kan den vegeterende lystvandring godt blive til lidt af en kunstens ironman. Lidt færre værker, lidt udlusning hist og her, havde måske været at foretrække. 


SAK Kunstbygning
Vestergade 27, Svendborg
Frem til den 17. november

 

Share on Facebook
Please reload

RECENT POSTS

October 22, 2017

June 29, 2017

Please reload